For klimakommunikation som oplysende, samlende og inspirerende del i omstillingen har været virkelig undervurderet, og der er brug for, at vi nu for alvor aktiverer kommunikationens evne til at transformere.

Vi skal bruge kommunikationen til at skabe dragende visualiseringer af den verden, der venter os. Vi skal bruge den til at dele fakta om den situation, vi står i. Og til at facilitere komplekse forandrings processer i alle dele af vores samfund. Processer der tager højde for hvor forskellige os mennesker er, og hvor forskellige forudsætninger vi har for at indgå i omstillingen.

Klimakrisen fremstilles ofte som et wicked problem. Men vi kender faktisk godt mange af de konkrete tekniske løsninger, som vi skal implementere. Men det bliver til et wicked problem, når man tager højde for det menneskelige element. For vi mennesker er ikke ligefrem ukomplicerede. Vi er alle drevet af normer, værdier og af de spejlinger, vi får fra de mennesker, vi omgås. Og denne baggrund præger i høj grad, hvordan og hvor meget vi er modtagelige overfor konkrete videnskabelige informationer og resultater præsenteret for os.

Forandringer i den størrelsesorden, som klimakrisen fordrer, sker udfra et komplekst samspil mellem hver enkelt menneske og samfundet som hele. Forandring kommer for alvor som et resultat af mangeartet kommunikation i mange forskellige arenaer ude i samfundet. Og skal vi lykkes med opgaven, så skal vi tage denne viden om kommunikation, forandringsprocesser og psykologi med i betragtning.

I OPBRUD arbejder jeg ud fra dette udgangspunkt med klimakommunikation. Jeg samarbejder med både kommunale og private partnere i projekter med fokus på at udvikle nye tilgange til klimakommunikation, nye former/rammer at kommunikere sammen i og konkrete bud på kommunikationsløsninger, som man fx som kommune kan bruge, når man vil kommunikere om klima, den grønne omstilling og de store forandringer, vi står overfor.