No products in the cart.
bagom opbrud
OPBRUD er en insisteren på, at vi kan skabe alt det, vi drømmer om og er forpligtet på i 2030, allerede fra i dag.
No products in the cart.
OPBRUD er en insisteren på, at vi kan skabe alt det, vi drømmer om og er forpligtet på i 2030, allerede fra i dag.
Skridtene henimod at skabe den bæredygtige levevis, som vi ikke bare drømmer om, men som verden også inderligt behøver, de er simpelthen for små. Udviklingen går for langsomt.
Vi står overfor et skifte fra alt det, der slider på jorden, naturen og os som mennesker og hen til det, der gør det modsatte – nemlig genskaber balancen og forstærker. Det kalder på, at vi ændrer den måde, vi producerer og agerer i verden på. Vi må tænke helt nyt uanset, om vi driver en virksomhed, et projekt eller er drevet af tanken om at bringe nye idéer i spil til fremtidens verden.
OPBRUD er startet af mig – Liv Gro Jensen. Jeg er drevet af at gå forrest og skabe bæredygtighedsskift mellem det, der er til det, der skal være for at sikre en bæredygtig verden. Sammen med virksomheder, organisationer og personer, der også er nysgerrige på, hvordan vi skaber det, der endnu ikke er.
Jeg er født idemenneske. Jeg plejer at sige, at min hjerne er som en konstant brainstorm, der ser nye muligheder og ideer i alt, jeg foretager mig. Min hjerne er meget åben og tager alle indtryk og informationer ind, og alt det kobler jeg i ideer og projekter til gavn for en bedre nutid og fremtid, der lever op til FNs verdensmål.
Jeg er kommunikations- og projektmenneske. Min faglige værktøjskasse består af en kommunikationsuddannelse (cand.mag i interpersonel organisationskommunikation) og siden både en leder og en projektlederuddannelse. Jeg har spændende erfaringer både fra det offentlige og det private og igennem alle de projekter, jeg selv har startet og udviklet gennem tiden. Ved siden af OPBRUD er jeg desuden byrådspolitiker i Aarhus Kommune.
Jeg bor sammen med mine tre skønne børn samt min dejlige kæreste Gitte i Andelssamfundet i Hjortshøj. Netop i Andelssamfundet eksperimenterer vi og arbejder målrettet for, at vi kommer til at leve mest muligt bæredygtigt. Så både privat, politisk og arbejdsmæssigt fylder bæredygtighed og den grønne omstilling fantastisk, dejligt meget.
Idekvinde og stifter af OPBRUD
Initiativtager til og fascilitator på netværket Vilde Hjerter
Podcasten Vilde hjerter handler om det dejlige og det udfordrende ved at være lige netop kvinde og have ADHD eller ADD.
Initiativtager til og vært på podcasten Vilde Hjerter
Podcasten Vilde hjerter handler om det dejlige og det udfordrende ved at være lige netop kvinde og have ADHD eller ADD.
Hjemmepasning af yngste datter i dagtimerne pga kronisk fysisk sygdom.
Hun er nu frisk og stabil nok til at kunne komme i institution på lige fod med andre børn.
Byrådsmedlem SF Aarhus Kommune*
2021- nu
Se resultater og fokusområder på www.livgrojensen.dk
Fra 2018-2021
* fra 2018 til medio 2020 var jeg medlem for Alternativet.
Bæredygtighedsaktivist og fællesskabsambassadør hos Tækker Group
Projektleder Projekt Udenfor
Ledelse af projekt med det formål, at en gruppe hjemløse byggede deres egne tinyhouses med hjælp fra forskellige fagligheder. Jeg havde personaleansvar for to medarbejdere.
Jeg kom ind i projektet for at stabilisere driften, økonomien og få genoptaget samarbejdet med Aarhus Kommune om etableringen af projektet. Ligeledes skulle jeg få styr på byggeprocesserne, der var skredet ift tid, ligesom de hjemløse skulle hjælpes til at finde ro i igen, at projektet kunne realiseres. Da jeg overgav projektet til den permanente projektleder i marts 2019, var der igen fremgang ift ansøgning om placering ved Amtssygehuset, økonomien var på plads igen, og der var en plan for færdiggørelsen af byggerierne.
Udviklingskonsulent og projektleder Norddjurs Kommune, socialområdet
December 2016 – November 2017: Projektleder på “Styrket tværfagligt samarbejde om tidlig indsats ift sårbare og udsatte børn”.
Oktober 2014-december 2016: Projektleder på “Mental sundhed for unge på Djursland”. Et projekt støttet af sundhedsstyrelsen med aktører fra Syddjurs og Norddjurs Kommune samt erhvervs- og produktionsskoler. Jeg havde personaleansvar 3 medarbejdere.
Arbejdsområder i øvrigt:
Liv Gro Jensen - Idé- og kommunikationskvinde, stifter af OPBRUD
OPBRUD kombinerer dybdegående viden med aktivistiske erfaringer. Vild kreativitet med en akademikers grundighed. Stor opfindsomhed med nørdet viljestyrke. Alt sammen i planetens og fremtidens tjeneste for at skabe de bæredygtige forandringer, vi har så inderligt brug for. Sammen med alle jer, der også insisterer på, at vi kan gøre både nuet og fremtiden så meget bedre for mennesker, planet og natur.